Kære Stressramte. Det skal ikke arbejdes væk!

“Det er noget pjat. Stress rammer ikke mig. Jeg skal bare tage mig sammen”

Er det tanker, der måske mere eller mindre bevidst popper op i dit hoved, når du får tanken, om du måske er stresset?

Har du svært ved at sove? Oplever du koncentrationsbesvær? Glemmer du aftaler og gøremål?

Dette er blot nogle af symptomerne på stress og jo før du anerkender, at du har helt reelle stresssymptomer, jo lettere er det at behandle.

Er stress kun dårligt?

Nej. Stress er i korte afgrænsede perioder en mekanisme i vores hjerne og krop, som kan være ganske gavnlig. Det er dog vigtigt og væsentligt, at alle perioder, hvor vores stressrespons system har været i gang, efterfølges af en restitutionsperiode. At restituere efter en periode med et højere stress niveau indebærer at “komme sig” både fysisk og mentalt.

Den slidte elastik

At tænke på vores stressrespons system som en køkken elastik, kan være gavnligt for at illustrere, hvad der kan være konsekvenserne af stressbelastning uden efterfølgende restitutionsfase.

Når vi møder en stressende situation, spændes vores “stress elastik”. Den holdes udspændt, indtil den stressende situation er ovre, håndteret eller løst. I den optimale situation har det været i en kort periode, og elastikken er nu tilbage i neutral position i en periode (restitution).

Når vi mennesker bliver udsat for hyppige eller længerevarende stressbelastninger, får vores elastik ikke mulighed for at komme tilbage i neutral position længe nok til, at elastikken ikke tager skade.

Elastikken kan til sidst springe eller helt miste sin elasticitet, som viser sig i stresssygemeldinger med et alvorligt symptombillede.

  1. Erkend, accepter, agér. Det bedste, du kan gøre for dig selv, er at anerkende, at du lige nu er havnet i en situation, hvor din krop udviser stresssymptomer. Din elastik har brug for at komme i neutral position og blive plejet.
  2. Om justér din arbejdssituation. Alt efter om dine stressorer udspringer fra din arbejdsplads eller ej, så er din krop og hoved i en tilstand, hvor de ikke fungerer optimalt. Tal med din leder om din situation og eventuelt få taget nogle opgaver/ansvar fra dig eller få en kollega med på sidelinjen. Måske kunne du for en periode få lov til at arbejde på nedsat tid.
  3. Om justér din hjemmesituation. Er det på tide at få bestilt måltidskasser og professionel rengøring en gang om måneden? Sige nej til familie arrangementer?
  4. Prioriter pauserne både i arbejdslivet og hjemme. Det er i pauserne, at du opnår roen i din krop og hoved. Sørg for at få sovet nok og få daglig bevægelse/motion og frisk luft struktureret. Brug gerne nogle af pauserne på at tage 10 bevidste åndedræt helt ned i maven, da du som stressramt ofte har en vejrtrækning “helt oppe i halsen”.
  5. Skriv det ud. Tankemylderet kører derudaf. Tankerne om aktuelle situation, fremtiden og måske endda fortiden vælter frem og overvælder måske. At skrive det ned i en form for dagbog, kan for mange være meget effektfuldt. Det kan føles befriende at tage “tankerne ud af hovedet” og det kan for nogle være med til at skabe klarhed, vise mønstre eller udvikling.
  6. Søg professionel hjælp. Tøv endelig ikke med at række ud efter professionel hjælp, når du er ramt af stress. Ud over en aftale ved egen læge, kan dét at have én at tale med om din livssituation og følgeskabet i din helingsproces, være endnu en positiv medspiller ift. at få det bedre.
  7. Mød dig selv med venlighed! Undgå at bebrejde dig selv for, at du er endt med en stressbelastning. Vær lige så omsorgsfuld og venlig mod dig selv, som du ville være, hvis det var en ven, der var havnet i denne situation.

Book en tid online

Det er muligt at booke opstartssamtale via knappen “Book online”. Du er velkommen til at kontakte mig via telefon, mail eller kontaktformularen, hvis du ikke kan finde en tid, der passer i onlinebookingen, og så ser jeg, hvad jeg kan gøre.

Udelad venligst personfølsomme oplysninger i mailen og kontaktformularen.

Kontakt mig