Hypnoterapi til børn 8-17 år
Hvad er Hypnose?
Hypnose er en hverdagstilstand af dyb afslappelse og fokuseret opmærksomhed, som særligt børn er dygtige til. Det er en tilstand, som det er naturligt for mennesker at gå i, flere gange dagligt.
Du kender det fra dagdrømmeri eller at falde i staver og glemme tid og sted omkring dig.
Måske du også vil kunne genkende elementer fra mindfulness eller meditation.
Hypnose er desværre fejlagtigt blevet brugt som show og underholdning i underholdningsbranchen, hvilket er enormt uetisk og et fejlagtigt billede af, hvad hypnose er og kan. Hypnoterapi er en forskningsmæssigt velfunderet metode og forskningen viser, at metoden er næsten helt uden bivirkninger, meget effektfuld, hvilket betyder, at forløbet ofte er ganske kort – omkring 3-5 behandlinger.
Når du kommer i den hypnotiske tilstand sættes din almindelige kritiske sans lidt i baggrunden, hvilket gør det nemmere at arbejde på et dybere plan i bevidstheden, hvor der lettere skabes forandringer. Der vil således være et stort fokus på ønsket om forandring i mine hypnoterapeutiske forløb.
I et rent hyponoterapeutisk forløb arbejder jeg i målgruppen 6-17 år. I et rent hypnoterapeutisk forløb suppleres ikke med den terapeutiske samtale, men I forældre vil få noget råd og vejledning i forhold til jeres barn situation. Derudover vil I som forældre kunne tilkøbe et forløb (indsæt link til forældresamtaler).
Hvordan foregår det?
Inden I kommer til opstartssamtale, har jeg sendt et spørgeskema hjem til jer forældre for at lære lidt mere om jeres barn og jeres barns problematik.
Opstartssamtalen er ligeledes en forventningsafstemning samt en mulighed for jeres barn at se mig og mit lokale an, sådan at det bliver så god en oplevelse som muligt.
Jeg vil allerede i første samtale invitere jeres barn ind i en lettere hypnotisk tilstand, for at han/hun kan se, hvad det drejer sig om. Under selve hypnoseterapien er jeg alene med jeres barn, hvor I som forældre er velkomne til at gå en tur i område eller vente i venteværelset.
Pris & Praktisk
Hypnoterapi (op til 50 minutter) 950 kr
En behandling varer cirka 45-50 minutter, men jeg kan vælge at afslutte lidt før, hvis jeg vurderer, at det er et godt sted for barnet eller hvis det er ved at blive for meget for barnet.
Det er vigtigt, at barnet får en god oplevelse ved at komme ved mig og dermed har lysten til at komme igen.
Min erfaring er, at der gerne kun skal gå 1-2 uger mellem 1. og 2. behandling for at skabe sammenhæng og udnytte motivationen for forandring. Derefter kan der godt gå flere uger for ligeledes at skabe forankring af det terapeutiske arbejde.
Book en tid online
Du kan booke opstartssamtale via Online booking.
Kontakt mig gerne, hvis du ikke kan finde en tid som passer, så ser jeg, hvad jeg kan gøre.
Mine tider ligger mellem kl. 08.30-13.45. Hver anden torsdag har jeg senere tider, som der dog er rift om.
Udelad venligst personfølsomme oplysninger i mailen og kontaktformularen.