Livskriser
Hvad er livskriser?
En livskriser er “almindelige” kriser, som du vil kunne møde livet igennem, hvorimod akutte kriser, er pludseligt opståede hændelser. Livskriser dækker over mange former for kriser, herunder skilsmisse, dødsfald, alvorlig sygdom i nærmeste familie, sikkerhed, familieliv, voldsomme fødselsoplevelser med flere.
En livskrise kan ligeledes være eksistentiel og handle om identitet, ens opfattelse af sig selv som menneske og ens retning i livet. Selvom livskriser er almindelige kriser i livet, kan de for dig stadig være voldsomme og traumatiserende. En livskrise kan udfordre troen på håb og mening i livet og kan lede til depression.
Når man står midt i en livskrise, kan det være svært at finde vejen til vækst og blomstring. I et samtaleforløb med mig, vil jeg være en støtte og sparringspartner. Jeg kan ikke få livskrisen til at forsvinde, men jeg vil kunne være et konkret støttepunkt i din vej igennem.
Vi vil sammen få fortalt din historie og få sat ord på hvilke følelser, tanker og adfærd, der knytter sig til din oplevelse. Ofte når du har fået klarhed over situationen, står næste skridt lidt klarere for dig.
Depression - hvad skal jeg være opmærksom på?
Eksempler på symptomer:
- Irritabilitet
- Ængstelighed
- Søvnbesvær
- Påvirkede spisemønstre
- Energiforladt
- Magter ikke at tage beslutninger
- Følelse af at mislykkes
- Nedtrykthed/tristhed som grundfølelse
- Følelsen af ikke at kunne slippe fri af ovenstående
Nogle mennesker er rigtig gode til at sætte en facade på og ikke være ærlige over for hverken andre eller sig selv om, hvordan de egentlig går og har det.
Har du eller en af dine pårørende mistanke om, at du potentielt har en depression, er det vigtigt, at du taler med din læge.
Andre behandlingsområder
Book en tid online
Du kan booke opstartssamtale via Online booking.
Kontakt mig gerne, hvis du ikke kan finde en tid som passer, så ser jeg, hvad jeg kan gøre.
Mine tider ligger mellem kl. 08.30-13.45. Hver anden torsdag har jeg senere tider, som der dog er rift om.
Udelad venligst personfølsomme oplysninger i mailen og kontaktformularen.